Peter beskæftiger sig primært med sager med en teknisk/forsikringsretlig/økonomisk vinkel og fokuserer på at levere no-nonsense rådgivning i komplekse sager på en omkostningseffektiv måde.
Peter leverer markedsledende rådgivning om produktansvar og produktsikkerhed (recall mv.) og har stor erfaring med at håndtere ansvarssager - herunder komplekse serieskader - for både indenlandske og udenlandske klienter.
Herudover beskæftiger Peter sig med sager relateret til M&A, finansiering og/eller nødlidende virksomheder, blandt andet revisoransvars-sager, ledelsesansvars-sager (D&O) og konkursrelaterede tvister.
Peter har betydelig erfaring med entreprisesager (mangels-, produkt- eller rådgiveransvar, garanti og/eller forsikring).
Som specialist i forsikringsret rådgiver Peter om dækningsproblemer, skadebehandling, regres, genforsikring, udarbejdelse/oversættelse af forsikringsbetingelser og håndtering af forskellige regulatoriske forhold. Det primære fokus for det forsikringsrelaterede arbejde er håndtering af komplekse forsikringskrav (casualty, property og/eller financial lines).
Endelig rådgiver Peter om risiko- og kontraktstyring og samspillet mellem kontraktmæssige risici og forsikringsafdækning. Peter har i årenes løb udarbejdet en bred vifte af kontrakter og standardvilkår på dansk og engelsk med fokus på optimal risikoallokering under de givne omstændigheder.
MØDERET
-
Møderet for Højesteret.
ERFARING
-
TREP (partner): 1. oktober 2016 og frem
-
Kromann Reumert: 1. december 2006 til 30. september 2016
-
Elverdam: 1. april 2005 til 30. november 2006
UDGIVELSER
-
Forsikring af M&A-transaktioner - Warranty & Indemnity Insurance, Revision og Regnskabsvæsen 4/2016 Article on W&I insurance, misrepresentation according to Danish insurance law and whether or not fines are insurable in Denmark.
-
Bestyrelsesansvar - hvem skal føre sagen?, Nyhedsbrev for Bestyrelser nr. 12/2013 Article regarding insurers and/or the insured’s right to choose legal counsel when defending liability claims.
-
Willis - Executive Risks - A Boardroom Guide 2012/2013, White Page Ltd. Contributed with Danish chapter to international guide on executive risks.
-
Time bar in insurance and reinsurance - An International Comparison 2011, Clyde & Co LLP Contributed with Danish chapter to international guide on time bar issues in insurance and reinsurance matters.